Markedsinformation
Tyskland er fortsat det største marked – men fokus rettes også mod nye lande
Behovet for vindenergi er stærkt stigende. Kyoto-aftalens krav om at nedbringe CO2-udledningen får især betydning for markedet i de lande, hvor vindkraft i dag kun dækker en lille del af elektricitetsforbruget.
Eurowind Energy A/S fortsætter sine opkøb af vindmølleprojekter i Tyskland, hvor afregningsprisen er minimumsgaranteret i 20 år fastsat ved lov og hvor der fortsat er attraktive placeringer for vindmøller. Derudover kigger vi på andre lande, der opfylder vore krav til sikker investering.
TysklandTyskland er verdens største producent af vindenergi - de sidste år med kraftig vækst. Det skyldes primært en positiv energipolitik og vedtagelsen af den nye energilov EEG pr. 1. januar 2009. Målet er, at vedvarende energi skal dække halvdelen af elektricitetsforbruget i år 2050. I dag dækker vindenergi omkring 7% af Tysklands forbrug.
Fordele ved investering i vindmøller i Tyskland:
- Faste garanterede afregningspriser i op til 20 år
- Krav til elværker om at aftage strøm fra vindmøller
- Gunstige finansieringsordninger via subsidierede KfW lån
PolenPolen har stor fokus på vindenergi og er et af de østeuropæiske markeder hvor der forventes størst vækst. Samtidig er elselskaberne ved lov forpligtet til at aftage vedvarende energi og indeholde en fast andel heraf i deres salg af energi (grønne certifikater)
Fordele ved investering i vindmøller i Polen:
- Politisk fokus på og støtte til vindenergi
- Gunstig afregningspris (garanteret minimumspris for strøm + grønne certifikater)
- Adgang til land med relativt gode vindforhold
DanmarkDanmark er igen blevet interessant for opstilling af nye vindmøller i forbindelse med vedtagelsen af VE-Loven, som trådte i kraft 1. januar 2009. I dag dækker vindenergi ca. 20% af Danmarks strømforbrug.
Fordele ved investering i vindmøller i Danmark:
- 25 øre i tilskud pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer
- Generelt stor politisk vilje i de enkelte kommuner
- Salg af andel på 20% af de opstillede vindmøller til lokalbefolkningen til kostpris for bredere folkelig opbakning